Arrangementer

.

.

20.07.2002 - Havne Jazz.

.
Dagen startede kl. ca. 09.00 hvor medlemmer af Roklubben og Jazzklubben mødte op på pladsen ved roklubben. - Ølvognen fra Faxe Bryggeri stod "klar" på pladsen - Øster Kippinge telt og service udlejning kom som bestilt med borde og stole - Skyerne over Nordhavnen var som sædvanligt tunge og truende.
De sportstrænede medlemmer af roklubben knoklede som gale med at tømme bådhallerne - så regnvejrsgarantien kunne være på plads.
Alt var stort set normalt.

Ølvognen skulle stilles på plads og åbnes - så alt kunne være på plads til den store aften - MEN hov - hvor dæ… var nøglen til ølvognen henne?? - Der blev ledt alle vegne - i kassen på vognen, oven på hjulene, i vangerne - ja - der var ikke den mulighed, der ikke blev undersøgt. - NÅ - fat i telefonen - ring til Jens Ole (det var trods alt ham, som havde lavet aftalen med Faxe). "" Jens Ole - hvor dæ… har de lagt nøglen"". J.O. var selvfølgeligt et stort spørgsmålstegn, - greb telefonen og ringede både her og der - men ingen ville tale med ham - De var alle gået på weekend.

Altså - Jens Ole måtte ned på pladsen og være solidarisk med alle vi andre nøglekiggere - besluttede efter moden overvejelse at gen-gennemsøge kassen på ølvognen - og "røde ører" der lå den jo.
Dagen var reddet - nu kunne efterhånden kun de tunge skyer ødelægge dagen.
Borde og stole blev sat op - kulørte lamper - Grillen blev sat op - der blev skåret tonsvis af salat - indimellem kiggede vi alle op på skyerne. Nu måtte de snart skilles (det plejer de jo trods alt til havnejazzen).

Ca. 15.45 skete det endeligt. - Himlen blev blå og solen sendte sine varme stråler ned til os. - Det kan nok være det fik smilene frem.

De første nysgerrige var nede og vende pladsen - Det var tydeligt, at de glædede sig til aftenen - ligesom alle vi andre.

Kl. ca. 17.00 ankom musikken Goosetown Jazzband og Harness Duo og begyndte at stille op. - Ølvognen åbnede og gæsterne begynde så småt at strømme ind på pladsen.

Dorte stod oppe i ølvognen og så ret så forventningsfuld ud (måske var hun begyndt at gætte på aftenens omsætning).

Grillmestrene Helge Kok og Peter Slagter gjorde klar til aftenens menu: Tyndstegsfilet med bagekartofler(bagt med omhu på Nyråd Kro) - dertil sund salat og møllebrød. - Jo dampen blev holdt oppe ved grillen.

Traditionen tro startede aftenen med Street Parade med Goosetown.

Og så var stemningen på plads. - Der blev tanket op med øl og rødvin og folk linede op i kø (ca. 75m) til en herlig jazzmenu - stor ros til Helge og Peter, som virkeligt havde haft en "heldig" hånd med tyndstegen. - Lækkert!!!

Herefter gik det bare derudad. - Masser af glade mennesker og lige så glad jazz med Goosetown Jazzband som indimellem selvfølgeligt måtte holde pauser - dels for at få lidt mad og dels for at få vejret tilbage (de er jo ikke 20 længere nogen af dem).
Men som det generelt er tilfældet (med mænd) de bliver bedre og bedre for hver gang.

I pauserne blev vi på herligste vis igen i år underholdt af Harness Duo.
De to gutter har bare en humor og udstråling, som man ikke kan få nok af. - Musik, sang, vittigheder - hele pladsen holdt de fangen i blanding af beundring og høje grin, som man bare ikke kan holde tilbage når de fyrer deres vittigheder af - uanset om de er ovenfor eller under bæltestedet - er de bare smittende. Lad os håbe på mange flere gensyn med dem.

Efterhånden som vi havde fået fyldt maverne med den gode mad måtte der motion til. De næste timer var dansegulvet bare fyldt med glade mennesker som swingede til den glade musik. Der var knald på ved ølvognen - Birger fra roklubben gik rundt og så meget glad ud -samtidigt med at han tog billeder med sit flotte nye digitalkamera. - Jo - det var i sandhed en god aften.

Jazzklubben havde indlagt et amerikansk lotteri med bl.a. 2 fribilletter til Femø Jazzfestival blandt hovedpræmierne.

"Desværre" var det strømmet ind med flotte præmier fra alle vore gode sponsorer så udtrækningen tog næsten en time. Det beklager vi dybt overfor alle jer, som var kede af at miste en times god musik. Det kommer ikke til at gentage sig - det lover vi.

Heldigvis fik Goosetown godt gang i os alle sammen igen i den sidste time - så der som sædvanligt var fuld knald på lige til slutsignalet lød kl. 24.00.

En rigtig stor tak til alle gæsterne, de frivillige fra roklubben og jazzklubben, to meget veloplagte bands og sidst men ikke mindst til vejrguderne for en rigtig dejlig aften.

Vi ses igen som sædvanligt lørdag i uge 29 - 2003.

På gensyn.
.
Tryk på billederne for stor størrelse.
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk
.