På
plakaten stod, at det var The Spirit of New Orleans, der skulle starte
efterårssæsonen i Jazzclub St. Louis fredag aften
d. 2. september. Godt indenfor i Det Gyldne Steakhouse, var det
også kapelmester, basunist og sanger Preben Nissen, som
ved hans side, som fra orkestrets start havde Stig Nielsen
på altsaxofon, men i rytmegruppen var der to yngre nye
medlemmer Jens Jacob Nissen på banjo og vokal, Christian
Wolf på kontrabas og vokal, samt tilbagevendte
kendte Jan Åmand ved trommerne.
Og de lagde ud med en fødselsdagssang for jazzklubbens
sekretær Birthe Jønsson, hvor alle sang med.
Derefter indledningsnumret. Second Line i kvikt tempo, der stille og
roligt gled over i This Land Is Your Land, This Land is my Land, med
meget flot trestemmig sang af Preben, Christian og Jens Jacob. Et godt
gyngende It Takes a Worrid Man, gled også stille over i
gospelnumret Precius Lord Lead me On, der blev ualmindeligt flot sunget
af banjospiller Jens Jacob Nissen.
Der blev heldigvis også spillet numre med mere fart
på, som i Bogalusa Strut og Chinatown my Chinatown, hvor alle
mand gav den hele armen af bare spilleglæde, -
desværre for alt for få publikummer. Synd for alle
dem der udover rigtig god jazzmusik gik glip af muntre indslag fra
kapelmesteren. Men det kan der rådes bod på,
når The Spirit of New Orleans i midten af februar
måned næste år, giver gratis koncert i
Vordingborg Kirke.
Alt i alt en dejlig jazzaften i selskab med et jazzband som altid
leverer varen og gør det på en måde, som
i den grad rækker udover scenekanten.
Anmeldt af: Ejgil
E. Grønholdt,
Kirsebærvej, Præstø
|
Fredag
d. 2.
September fejrer vi endnu et gensyn med
superbandet Spirit of New Orleans, som har givet os så mange
dejlige oplevelser.
Spirit of New Orleans er i dag et af de mest kendte og rutinerede
orkestre i Danmark, - med en unik dynamisk og swingende stil, der
rummer alle de ingredienser, der skal til for at gøre
musikken
levende. Orkestret spiller ragtime, blues, marcher, love-songs,
evergreens, egne kompositioner og gospel og spirituals af
høj
kvalitet.
Udover de musikalske kvaliteter lægger orkesteret stor
vægt
på at skabe stemning gennem en god kontakt til publikum med
musik og sang langt ud over scenekanten.
Orkesteret blev dannet i 1990 på initiativ af Preben Nissen.
Baggrunden for dannelsen var ønsket om at spille et
repertoire
bestående af gospel, spirituals, hymns og traditionel jazz.
Musik med dybe rødder i grundlaget for New Orleans-jazzen.
The Spirit of New Orleans har med stor succes optrådt med
internationale solister – ligesom de enkelte musikere har
været solister i andre bands.
Orkesteret har været på utallige turneer. Givet
flere
hundrede koncerter rundt om i danske og udenlandske kirker,
koncertsale, jazzklubber, jazzfestivaler – medvirket i radio
og
TV og udgivet flere bånd og CD’er. Det bliver en
forrygende
aften.
Orkesteret spiller med følgende besætning:
Preben
Nissen: -
Trombone, piano og vokal
Stig
Nielsen:
- Saxofon
Jan
Schiöpffe: -
Trommer
Kim
Holm: - Bas
Jakob
Nissen: -
Banjo
|