Arrangementer

.

.

Fredag den 07.04.2017 – SPIRIT OF NEW ORLEANS

.
Det blev et forrygende festligt gensyn med Spirit of New Orleans for de ca. 75 jazzentusiaster.

Aftenen blev skudt godt i gang med en virkelig velsmagende Gullasch serveret med kartoffelmos og salatbar. - Lækkert - tak for det Det Gyldne Steakhouse.

Og så kørte det ellers med et særdeles veloplagt band med bandleader Preben Nissen i front. - Netop vendt tilbage efter en rygoperation, hvorfor han måtte finde sig i at sidde på en stol.

Det forhindrede ham dog ikke i at performe som altid med masser af energi - masser af humor - masser af charme og selvfølgelig stor musikalitet. - Han har virkelig publikum i sin magt.

Tusind tak til Spirit of New Orleans for en fantastisk aften - og en ligeså stor tak til Danmarks måske bedste jazzpublikum.
.
Tryk på billederne for stor størrelse.
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk
.

.
Fredag d. 7. April kl. 20.00 præsenterer Jazzclub Saint Louis, Vordingborg på Restaurant Det Gyldne Steakhouse, Vordingborg et glædeligt swingende gensyn med: SPIRIT OF NEW ORLEANS

Lidt om Orkestret

The Spirit of New Orleans er i dag ét af de mest kendte og rutinerede orkestre i Danmark, med en unik dynamisk og swingende stil, der rummer alle de ingredienser, der skal til for at gøre musikken levende.

Orkestret spiller ragtime, blues, marcher, lovesongs, evergreens, -egne kompositioner, gospel og spirituals af høj kvalitet.

Udover de musikalske kvaliteter, lægger orkesteret stor vægt på, at skabe stemning gennem en god kontakt til publikum med musik og sang langt ud over scenekanten.

Orkesteret blev dannet i 1990 på initiativ af Preben Nissen.

Baggrunden for dannelsen var ønsket om at spille et repertoire bestående af gospel, spirituals, hymns og traditionel jazz. Musik med dybe rødder i grundlaget for New Orleans-jazzen.

The Spirit at New Orleans har med stor succes optrådt med internationale solister, ligesom de enkelte musikere har været solister i andre bands.

Orkesteret har været på utallige turneer. Givet flere hundrede koncerter rundt om i danske og udenlandske kirker, koncertsale, jazzklubber, jazzfestivaler, medvirket i radio og TV og udgivet flere bånd og CD-er.

Besætningen er:

Preben Nissen
Stig Nielsen
Carsten Henningsen
Kim Holm Nielsen
Jan Schiöpffe

Som altid er der fra kl. 18.30 mulighed for lækker jazzmenu – ved forudbestilling på tlf. 55373232 / 26270237.
.
SPIRIT OF NEW ORLEANS
.
SPIRIT OF NEW ORLEANS
.