Anmeldelse af
jazzarrangement fredag d. 3.marts med Henning Munk og Plumperne.
Plumperne sad alle som de skulle, da aftenens første nummer
Promenade Aux Champs-Elyses med stor spilleglæde, blev flot
leveret af Henning Munk og Plumperne på Det Gyldne Steakhouse.
Kendingsmelodien , der forøvrigt er skrevet af den fabelagtige
sopransaxofonist Sidney Bechet, der havde det med at spille over stok
og sten. Og det har dette danske band også taget til sig, men
allerede i andet nummer On the Sunny Side og the Street, var tempoet
nede i stille og roligt dansetempo. Dog i Wolverine Blues, var vi igen
oppe i højt tempo, hvor de fem musikere, fik vist deres
værd.
Bag trommerne sad Henning Toxværd, og ved hans side på
banjo og sang, svenske Bjørn Ekman, begge har været med i
mange år. Men et helt nyt bekendtskab var at finde ved
kontra-bassen Ida Hvid, der faldt godt ind, med de to garvede. Så
rytmegruppen var swingende indtakt for de to i front, endnu et nyt
bekendtskab på tenorsaxofon Nis Toxværd, og ja, søn
af trommeslageren, faldt godt i hak med orkesterleder og
sopransaxofonist Henning Munk Plum, der udover drilske
bemærkninger til og om publikum, fik vist sin formåen, ikke
mindst i en meget flot indledning af klassikeren West End Blues.
Og sådan fortsatte aftenen, med udsøgte numre fra den
store amerikanske sangskat, til glæde for såvel det
lyttende som den dansende del af publikum. Der også fik en flot
forsmag på den kommende højtid i april, nemlig en dejlig
gyngende udgave af Easter Parade.
Anmeldt med swingende hilsen Ejgil E.
Grønholdt |
Henning Munk
& Plumperne har leveret swingende glad og medrivende jazzmusik til
fester, arrangementer og festivaler ude som hjemme i rigtigt mange
år. Vi har udgivet 4 CD’er; senest i foråret 2015 og
vi er repræsenteret på YouTube, Itunes og TDCplay.
Om bandet:
Orkesterleder Henning Munk Plum bliver i Dresden kaldt for den danske
Sidney Bechet. Kun få behersker sopransaxofonen som han. Henning
inspirerer med sin drivende sopransax og lejlighedsvis mesterlig
håndterede klarinet enhver forsamling og leder uden GPS sit
publikum igennem jazzens vidstrakte gadenet.
Han gør det med hjælp fra den banjospillende professor fra
Lund i Sverige, Björn Ekman, som tilmed synger så fuglene
dratter ned fra træernes grene af misundelse. Naturverket I
Sverige har af denne grund udstedt spilleforbud
I nærheden af
høje træer.
Verdensmusikeren Mads Hyhne med Danmarks tredje-længste
skæg har beriget Københavns jazzliv gennem 25 år og
bidrager til orgiet af vellyd med trombone til tiden; ingen
nærmere præsentation er nødvendig.
Yderligere har vi Marc Davis på kontrabas; manden som har spillet
med samtlige musikere i hele Verden. Han har på denne måde
formået at gøre sig i Københavns Jazzliv i en
menneskealder.
Sidst men ikke mindst har vi trommeslageren Henning Toxværd som
stort set egenhændigt opfandt jazzen for mange årtier siden
- efter eget udsagn - med det første trommesæt der
så dagens lys i jazzmiljøet.
Skal man have festen til at lykkes, gæsterne til at danse,
publikum til at gispe eller deltagerne til at juble er det Henning Munk
& Plumperne man har brug for. |