Arrangementer

.

.

JSL 50 ÅR - Fredag den 19.06.2009
Storstrøms JAZZ - 100 års arrangement

.

Det blev et ganske fantastisk 100 års jubilæum for de 3 jazzklubber - Riverside, Præstø og St. Louis. - Et flot pyntet medborgerhus var en passende ramme om arrangementet for de 250 forventningsfulde gæster - og medens vi nu er ved medborgerhuset havde Henrik og Co. sørget for en meget velsmagende 2-retters menu. - Helt i top!!

Allerede ved ankomsten fik gæsterne indtrykket af, at denne aften ville blive lidt speciel - idet de ved indgangen blev mødt af en spillende duo - Preben Nissen og Ole Sterndorff - det var virkelig hyggeligt. Duoen underholdt en times tid medens vi fik bænket os og taget hul på maden.

Herefter var der
overrækkelse af kr. 30.000 fra Tuborgfonden til Jazzclub Saint Louis - en flot gave, som har betydet, at klubben nu har sit eget lyd- og lysanlæg - dejligt.

Herefter tog vores lokale superdrenge - Tobacco over og så kan det ellers nok være stemningen blev pisket helt i top. Det er dog helt utroligt som de drenge har tag i publikum! - måske det er fordi de ganske enkelt er knaldende dygtige og samtidigt totalt ukrukkede.

Sidst men ikke mindst 3 timers forrygende jazz med Paul Harrison Band & Guests i topform. Tak til bandet for en dejlig aften og til de virkelig veloplagte og dygtige Guests - nemlig Mike Owen, Henning Munk Plum og den pragtfulde sangerinde Miriam Mandipira.

Måske vi næste år skulle overveje et 103års jubilæum?.

.
Tryk på billederne for stor størrelse.
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk
.

.
STORSTRØMS JAZZ
.
Riverside jazzclub - 20 ÅR
. Riverside jazzclub - 20 ÅR

www.riversidejazz.dk
Præstø JazzKlub - 30 ÅR
. Præstø JazzKlub - 30 ÅR

www.fjordjazz.dk
Jazz Club Saint Louis - 50 ÅR
. Jazz Club Saint Louis - 50 ÅR

www.jazzclubsaintlouis.dk
.

.
Paul Harrison Band & Guests.
.
Engelske Paul Harrison jonglerer fortsat med et klart musikalsk budskab, og ligger solidt placeret som et af de førende navne på den danske jazz-scene. Han har som altid et top tunet band med sig, som sprudler af energi omkring den pågående, rytmiske og melodiske stil som alle dage har været bandleaderens varemærke.

Med på gæstevisit er Mike Owen, Henning Munk Plum og sangerinden Miriam Mandipira som er helt i særklasse. - Læs mere på www.harrisonmusic.dk

Line Up:

Paul Harrison, England . - . Klarinet & Sopransax & Altsax
Mike Owen, England . - . Trombone & Vokal
Spike Botterill, England . - . Piano & Vokal
Anders Westfall, Danmark . - . Guitar
Peter Williams, England . - . Kontrabas
Ulrik Brohuus, Danmark . - . Trommer
Henning Munk Plum, Danmark . - . Klarinet & Sopransax
Miriam Mandipira, Zimbabwe . - . Vokal
.
Paul Harrison Band & Guests
.

.
TOBACCO
KENDT FRA TV2 ZULU - ADSKILLIGE HAVNEJAZZER - O.M.A.
.
Lokalt Band som gennem de seneste 3-4 år næsten har opnået kultstatus!

Tobacco spiller amerikansk traditionel musik fra Ragtime og New Orleans til Countryblues, Skiffle og goddamn Hillbilly.

Med instrumenter som vaskebræt, steelguitar, banjo, harmonika, klaver, bas og firstemmigt kor, har Tobacco et meget varieret lydbillede, der swinger derudaf som et gammelt damplokomotiv.

På scenen giver bandet et show, der underholder både musikalsk og humoristisk - kort sagt: Man kan aldrig vide sig sikker på, hvad der vil ske, når Tobacco først folder sig ud!

De Fantastiske Fire er:
Ronni Øhlers Pedersen . - . Washboard, trumpet, vocals.
Rasmus Juul Nissen . - . Upright bas, tambourine, vocals.
Jesper Andersen . - . Piano, accordion, vocals.
Poorboy Poul . - . Western guitar, dobro, lap steel, banjo, lead vocals.
.
Tobacco
.