Arrangementer

.

.
Fredag den 04.04.2008 - Ricardo's Jazzmen
.
En rigtig fin start på foråret i Kirkeskoven. - Det var gået lidt trægt med tilmeldingen - men vi endte da med at være mellem 75 og 80 mennesker, som fik en dejlig aften ud af det.

Menuen var helt i top og fik megen velfortjent ros med på vejen - og Ricardo's - ja udover at være topprofessionelle musikere er der ingen tvivl om, at alle i bandet virkelig nyder deres musik og elsker at optræde og de blev faktisk bare bedre og bedre som aftenen skred frem og de virkelig blev spillet varme og serverede den ene perle efter den anden.

Tak for en førsteklasses underholdning.

.
Tryk på billederne for stor størrelse.
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk
.
Ricardo’s Jazzmen består - som da orkestret blev dannet i 50’erne - af erfarne professionelle jazzmusikere. Der er kommet nye folk til igennem årene, men orkestrets oprindelige traditionelle spillestil er stadig det bærende. Orkestret fremstår i dag mere velspillende end nogensinde. Repertoiret, med vægten lagt på dixieland, swing og evergreens, er velarrangeret og med et stænk af krydderier fra tidens populær-melodier. Orkestret har medvirket i mange radio- og TV udsendelser og i flere shows med Daimi og Östen Warnerbring.

Mange udenlandske solister har optrådt med Ricardo’s Jazzmen bl.a. Bob Green, Champion Jack Dupree, Alvin Alcorn, Bob Wilber, Wild Bill Davison, Benny Waters og sidst Hanna Wilson, som tillige medvirkede i en TV optagelse.

Orkestret har turneret i dele af Europa og har deltaget i et stort antal jazz-festivaler i ind- og udland. Der er gennem tiderne blevet indspillet adskillige LP og CD plader. Dels under eget navn, og dels med sangeren Bjarne Liller, som Ricardo’s Jazzmen samarbejdede med i flere perioder. Orkestrets seneste udgivelse er en CD med titlen “Live på Long John” som er udkommet i 2005.

Ricardo’s Jazzmen er et Københavnerorkester, der allerede fra starten blev husorkester i Cap Horn i Nyhavn. Senere blev det til Vingården og De Tre Musketerer, hvor orkestret spillede hver onsdag og torsdag i mange år. Orkestrets grundlægger, banjospilleren Niels Ricardo Hansen, immigrerede i 1978 til Sverige, men lægger stadig navn til orkestret.
.
Besætningen er:
Søren Kirk . - . Trompet/vokal
Børge Ehler . - . Basun
Claus Forchhammer . - . Klarinet/saxofon
Steen Drost Nielsen . - . Piano
Alfred Lauridsen . - . Kontrabas
Henrik Simonsen . - . Tromme
.
Ricardo's Jazzmen
Ricardo's Jazzmen
.