Arrangementer

.

.

Fredag den 26.12.2008 – Goodfellas

.

2. JULEDAGS JAZZ - GOODFELLAS

En jazzklub et sted i det danske land. Stemningen er spændt, men forventningsfuld. Ind træder fem ulasteligt klædte unge mænd, med hver sin transportkuffert i hånden. De er iklædt sorte jakkesæt, noble slips og velpudsede sko, som var de trådt lige ud af en gangsterfilm.

Transportkufferterne indeholder dog våben af den mere fredelige slags, bestående af skinnende og velplejede musikinstrumenter. Så høres de første toner af ”Love Theme”, fra Godfather filmene. Der er nu ingen tvivl: Jazzgangsterne Goodfellas er på scenen!!!

Goodfellas spiller hot, funky og fed traditionel jazz, leveret på en ung og udfordrende måde. Der bliver skudt med skarpt, når de fem ”jazzgangstere” trykker den af på scenen. Spilleglæde, entusiasme, humor og god jazz bliver blæst i hovederne på publikum. Musikken henvender sig til folk i alle aldre, og bandets mission er, at gøre den traditionelle jazz populær, som den var i 60’erne. Der bliver lagt stor vægt på krydrede og spændende arrangementer af de gamle jazzklasikkere, samt sceneshow der når langt ud over scenekanten.

De fem jazz gangstere har fra nov. 2003 og til i dag spillet i de fleste jazzklubber herhjemme, samt jazzfestivaler i ind og udland. Heriblandt både Riverboat jazzfest. og Göteborg jazzfest. I 2008 er orkestret mere oplagt end nogensinde.


"Ca. 70 juleglade gæster trodsede alle de andre julefristelser - og det fortrød de vist ikke. En meget fin Jazzaften med Goodfellas som altid i fint spillehumør kombineret med masser af nordjysk humor. - Det giver en ekstra dimension til underholdningen når orkesteret magter at give en humoristisk introduktion til deres numre - Meget flot!!

Eneste lille minus var nok trommeslageren, som var trådt til med kort varsel og derfor ikke var rigtig "indspillet".

Fin Fin aften."

.
Besætning:
Nicholai Andersen . - . Trompet og kor
Morten Lund Larsen . - . Trombone og kor
Søren Høy Ovesen . - . Kontrabas
Anders Senderowitz . - . Trommer
Hans Reichstein . - . Banjo og vokal
.
Tryk på billederne for stor størrelse.
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk Tryk Tryk Tryk Tryk
Tryk
.

Goodfellas

.
Goodfellas
.